Menneskers livshistorier rummer vigtige oplysninger - det er ofte her, at kilden og "nøglen" til det individuelle menneskes livsglæde og motivation er at finde!
Livshistorien giver en dybdegående forståelse for det enkelte menneskes værdier, rutiner, interesser og livserfaringer netop ud fra deres perspektiv.
Det er essentielt, at vi står sammen om at have fokus på demens, så mennesker, der er ramt af sygdommen, får de bedste betingelser for at føle glæde, tryghed, integritet og selvstændighed, med afsæt i deres livshistorie, uanset de livsvilkår, de står overfor.
Ofte kan pårørende være en betydningsfuld ressource i forhold til at få formidlet det essentielle fra et menneskes livshistorie. På den måde får de professionelle fagpersoner i højere grad mulighed for at "bære" borgerens værdier, interesser og rutiner videre, når de selv begynder at glemme dem, så de dagligt sættes i spil i for at fremme borgerens glæde, genkendelighed og ikke mindst tryghed.